Vestegnskommunerne huser attraktioner, seværdigheder og overnatningsmuligheder med stor variation og mange muligheder. Her er alt lige fra velansete museer til en meget attraktiv kystlinie med badestrand og flere lystbådehavne.
Hvert år gør et større antal personer brug af disse muligheder. Det gælder både besøgende udefra – fra resten af landet og udlandet – og personer bosiddende på Vestegnen.
I Vestegnssamarbejdet er der indledt et formelt samarbejde mellem de syv vestegnskommuner omkring turismen. Kommunerne samarbejder bl.a. om at udvikle fælles præsentationsmateriale og fælles tilbud til de besøgende på Vestegnen.
Turistattraktioner på Vestegnen Har du lyst til at se attraktioner, som du ikke plejer at besøge? Vil du opleve natur, som du ikke allerede kender? Så kan du få hjælp af hjemmesiden www.visitvestegnen.dk, der præsenterer Vestegnens væld af oplevelser og tilbud.
|